Pauseaktiviteter

Her kan du se, hvad pauserne byder på under Uddannelsesdebatten 2024.

Samtale i pause

trAI-shop

Kig forbi trAI-shop-området i de gule bygninger bag Sangsalen. Her kan du få stillet din nysgerrighed, blive inspireret og dele din begejstring for undervisning, faglighed og brugen af kunstig intelligens i uddannelsesøjemed med ligesindede.

VIA Uddannelsesakademi

Vidste du, at der er masser af opgaver, AI faktisk ikke kan løse? Kom og prøv opgaver, mennesker nemt kan løse, men som er sværere for AI at få rigtige… Og tag en snak med Mathias og Malthe om fordele og ulemper ved at bruge AI i undervisningsøjemed.

Helt specifikt tænker jeg lige nu at producere en ’opgavebog’ med opgaver, der er næsten umulige for AI at løse men meget ligetil for mennesker. Det skal give anledning til en samtale om, hvad vi overhovedet taler om når vi taler om kunstig intelligens. Og i forlængelse heraf: hvordan vi måler det. Som en ekstra krølle kan der være en relation til eksamens-emnet, eftersom dette på en måde er en ’eksamensopgave’, som AI ikke kan løse.

Viden.ai

Kig forbi Per og Claus, og tag en snak med dem om, hvordan AI kan bruges i undervisningen – de interesserer sig for uddannelse bredt set, og skriver på deres vidensplatform viden.ai om alt fra etiske aspekter ved chatrobotter i undervisningen til billedanalyser og sprogmodellernes usandheder. De er også helt opdateret på nyeste viden om, hvad der rører sig politisk vedrørende AI i uddannelsessektoren. 

CFU

SkoleGPT er en gratis chatbot, som må bruges i undervisningen i grundskolen. Den er lavet så elever kan få erfaringer med brug af chatbots, og opstod som forsøg på at skabe arenaer, hvor børn kan eksperimentere med og dermed reflektere over menneskets brug af kunstig intelligens. SkoleGPT er udviklet af Center for Undervisningsmidler og bruges nu på mange skoler.

Kom og prøv, og tag en snak med CFU om brugen af AI i grundskolen.

Lindhardt og Ringhof Uddannelse 

Kig forbi og bliv inspireret af det faglige univers, som forlagene Alinea, Forstå, Praxis og Akademisk Forlag tilbyder. Du kan få fingrene i de nyeste udgivelser og høre mere om, hvordan AI integreres i forlagenes online universer. De fire forlag har inviteret HjemIS på besøg, og byder på en is både torsdag og fredag i frokostpausen. 

Receptionen 

Uden for Festsalen kan du traditionen tro møde mange af de sponsorerer, der støtter Uddannelsesdebatten. Kig forbi og lad dig inspirere af deres interesse i uddannelsesområdet. 
Du kan møde Gyldendal og Hans Reitzels Forlag, ALINEA, Akademisk Forlag, FORSTÅ, PRAXIS FORLAG, Frie skolers Lærerforening, Aarhus Universitetsforlag, Veje til viden og Lemvig Bibliotek.