I denne session sætter vi fokus på trivslen på de videregående uddannelser.
I tre runder spørger vi de studerende, en ekspert og de ansvarlige på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier: Hvordan kommer flere til at trives mere?
Runde 1: Hvad fortæller de studerende?
Sundhedsprofiler og trivselsmålinger tegner et billede af en ungdomsgeneration, der er ambitiøs - men som samtidig oplever pres, stress og ensomhed i studielivet. Vi beder de studerende selv tegne et billede af hverdagen på de videregående uddannelser. Hvad er deres erfaringer - og hvad er det for rammer og vilkår, de kunne ønske sig, hvis flere studerende skal trives mere?
Runde 2: Hvad ved vi...?
Christina Barfoed-Høj, direktør EVA og Johann Daustrand, psykolog, Studenterrådgivningen fremlægger aktuelle tal og fund fra rapporter, analyser og interventioner, der belyser (mis)trivsel på de videregående uddannelser.
Hvad er behovet for indsatser? Hvor lykkes vi allerede?
Runde 3: Hvad gør vi ved problemerne?
Dialog og gode bud på, hvordan vi styrker uddannelserne, så faglig og social trivsel kan vokse.
- Camilla Wang, rektor, Absalon UC og forkvinde, Danske Professionshøjskoler
- Lise Wogensen Bach, Prodekan for uddannelse, Aarhus Universitet
- Steen Enemark Kildesgaard, rektor, KEA og formand for Danske Erhvervsakademiers rektorkollegium.
- Caroline Holdflod, forkvinde, Lærerstuderendes Landskreds
Moderator: Anja Bo