Køn, konsekvenser og kommunikation

Pigerne på erhvervsuddannelserne søger hovedsageligt mod de merkantile uddannelser og SOSU. Omvendt synes de teknologiske uddannelser som fx tømrer og smed at tiltrække drengene. Det har konsekvenser for både læringsmiljøet, arbejdsmiljøet i virksomhederne og de unges livsmuligheder – og indkomst.

I denne workshop stiller Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Tænketanken DEA skarpt på betydningen og konsekvenserne af, at nogle erhvervsuddannelser har en skæv kønsfordeling – og hvordan vi kan udfordre opfattelsen af ”mandefag” og ”kvindefag”. Dansk Byggeri fortæller om Byggeriets Kvinderåd og der er fokus på retorik og kønnede ord, når vi skal blive klogere på, hvilke konsekvenser kønnede uddannelser kan have. Deltag i debatten og få gode ideer og inspiration til, hvordan din skole eller virksomhed kan rekruttere både piger og drenge til alle uddannelsesområder.

 


Hvor: Høskoleteltet

Hvornår: Fredag den 7. september 2018, kl. 13.00

Format: Workshop

Arrangører: Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier samt Tænketanken DEA

Moderator:

Debattører:
Stina Vrang Elias, adm. dir. Tænketanken DEA
Louise Pihl, underdirektør, Dansk Byggeri 
Nina Olsen, Vicedirektør, Danske Erhvervsskoler og -gymnasier